An old visit from a dear friend.

[Deleted]

Privat ~Arabella Mounth Jackswell

Tid;  Cirka: 15:00
Sted; Mellem York og East Midlands ~ Drakelmoore herregården.
Vejr; Roligt, kunne dog trække op til regn.
Omgivelser; Eftersom det hele tilhøre Lothar, så er der ingen andre lige pt (sidst han kiggede)

Klokken havde ikke været meget mere end tre om eftermiddagen, en lørdag aften, vejret var roligt, en anelse gråt og det kunne godt se ud til at trække op til regn lidt senere.
Selv sad Lothar inde i den store spisestue som han havde elsket at lege i som barn, der havde været uendelige mange steder man kunne gemme sig, og han havde ikke engang fundet dem alle endnu. Selve huset emmede af et barns fantasi, hvis man ønskede at gemme sig, kunne man gøre det i timevis, visse steder var det næsten umuligt at finde en, han havde engang gemt sig i en kiste i otte timer, hvor hans forældre ikke kunne finde ham, indtil han skulle så meget på toilettet at han var stormet op derfra.
Men den tid var længe borte. Selv nu var der ikke tid til fornøjelser, han sad dybt begravet i tonsvis af pergament og bøger lå og flød på det lille bord foran ham. En troldmand havde åbenbart brugt eliksir til at få en til at begå en forbrydelse, og han som sad og ikke vidste meget om det, måtte vide mere om sagen, hvilket også havde været grunden til at han havde for nogle dage siden, havde sendt en ugle til en af hans veninder som var selvstændig eliksir brygger, som skulle komme og fortælle hvordan dette var muligt, selvom han kun skulle afsige dommen, måtte han også vide mere omkring hvad der var sket.
Dog havde Lothar da ingen anelse om at en uventet gæst ville dukke op foran hans dør, endda en han ikke havde set i længere tid end hvad han lige gik og huskede på.

[Deleted]

Det var Lørdag, Arabella, viste ikke hvad hun skulle lave, hun sad lige nu og legede med Cornall på gulvet, mens hun tænkte, lige fortiden tænkte Arabella en hel del. Cornall var nemlig begyndt at spørge indtil hvor hans far var, men Arabella viste slet ikke hvad hun skulle sige til ham, og sagde derfor altid bare ” han er på ferie ” men hun viste den ikke holdte i længden, men hvad pokker skulle hun gøre. Hun viste ikke hvor i landet Dean var og om han overhovedet var her i landet. Dean der var far til hendes søn Cornall, viste ingen ting om Cornall, hun havde så meget lyst til at opsøge ham og fortælle ham det, men der var noget der holdte hende tilbage. Hun viste ikke hvordan og hvad hun skulle sige til ham. ” Cornall ikke put legetøjet i munden skat ” sagde hun bestemt men venligt, da hun var blevet revet ud af sine tanker, da Cornall puttede en klods i munden.



Arabella så på Cornall, nussede ham kort i håret, før hun fik en god ide, hun ville tage hjem til sin gode ven, som er som en store bror for hende, Han måtte vide hvad hun skulle gøre, han var en god mand, og klog mand, mente Arabella. ” skat, hvad siger du til vi tager på tur ?” spurgte hun Cornall. Inden hun rejste sig og gik ud i køkkenet, hun havde bagt nogen småkager, ikke fordi hun elskede at bage, men fordi Cornall elskede småkager, og hun mente småkager var bedre end alt det usunde slik, og det ville hun ikke have at hendes Cornall skulle spise. Hun pakkede en lille pose med småkager og gik ind i stuen igen ” Cornall kan du tage sko og jakke på ?” spurgte hun smilende og så på ham.



Hende selv, gik lidt rundt og tog de ting hun skulle have med, hun pakkede det hele ned i sin forholdsvis store håndtaske, man viste aldrig hvad man fik brug for. Hendes stav havde hun altid med. Hvor efter hun gik ud for at hjælpe Cornall med at få overtøjet på . ” Du skal have hue og vanter på Cornall” sagde hun og håbede ikke han ville begynde at brokke sig, for hun hadede at tage denne kamp hver gang de skulle ud, Cornall HADEDE at have hue og vanter på.



Da Cornall havde fået overtøj på og hun selv havde, løftede hun Cornall op i sine arme og og hankede op i tasken, hvor efter hun transferede sig afsted med sin søn til Lothar’s Herregård. Hun havde endnu ikke haft Cornall med der hjem før, så hun var lidt nervøs for om Cornall ville lave ballade. Da de ankom ude foran Lothar’s hoveddør, bankede hun hårdt på døren. ” Cornall du skal love mor at du opføre dig ordenligt og ikke piller ved ting” sagde hun som hun satte Cornall ned på jorden.

[Deleted]

Cornall der sad og legede på gulvet sammen med sin mor, nyd at være sammen med sin mor, han elskede virkelig sin mor overalt på jorden, Han var faktsik nogen gange lidt for mor glad, han var ikke rigtig typen der var genert, han elskede at møde nye mennesker og have det sjovt. Cornall havde en tildens til at ting skulle ind i munden, hvorfor viste han ikke, det var bare noget han gjorde, dog tog han det hurtigt ud igen da Arabella sagde han skulle.



Han var en dreng, der var meget følsom, han var en klog dreng, specielt når det angik ballade, han elskede at lave ballade, men viste også at hans mor hurtigt kunne blive sur, og derfor prøvede han altid at smøre sig uden om når hun blev sur, men den gik ikke. Da Arabella spurgte om de skulle tage på tur, hoppede Cornall op og stå med det samme og råbte ” JAAAAAAAAAAAAAAAA” han elskede at være uden for naturen var en stor legeplads for ham, og han elskede at møde mennesker, så en tur var altid i god jord med Cornall.



Der gik heller ikke ret længe før Cornall var smuttede ud i gangen for at få sko og jakke på, han havde et par lette stik i støvler der hverken skulle bindes eller noget. Han stak i dem og fandt sin jakke fra børneknagen på væggen, han fik den på med lidt besvær. Da Arabella sagde han skulle have hue og vanter på, skreg Cornall og blev sur ” nej mor, mig hadede det, jeg ikke lide d et ” sagde han og kæmpede lidt med sin mor, før det lykkes Arabella at give ham det på.



Da de endelig kom afsted og kort tid efter var ankommet, så han op sin mor som hun satte ham ned, han nikkede og smilede ” ja mor ” sagde han selvom han havde andre planer.